Bisættelse

Få hjælp til planlægningen

I forhold til en begravelse afsluttes en bisættelse ikke ved, at kisten bliver sænket i jorden. Her sker jordpåkastelsen i kirken, hvorefter afdøde bliver kørt til krematoriet.
Vi hjælper med alt det praktiske i forbindelse med planlægningen af en smuk bisættelse i Grenå, Ryomgård, Syddjurs, Norddjurs og omegn.

Hjælper i den svære tid

En bisættelse skal finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Vi hjælper dig med at tage hånd om bisættelsen fra ende til anden, så du har ro i den svære tid umiddelbart lige efter et dødsfald.
Vi rådgiver også gerne i situationer, hvor du som pårørende er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge bisættelse eller begravelse.

Bisættelse for alle

Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken eller tilhører andre trossamfund, arrangerer vi også bisættelser uden for den kristne kirke. Det sker som oftest fra et kapel.
Urnen kan godt blive nedsat på den lokale kirkegård, selvom afdøde ikke er medlem af folkekirken. Kirkegården er en lokal gravplads, og alle har ret til at blive begravet her.

Overlad ansvaret til os

Når en person tæt på os går bort, er vi sårbare og ofte tyngede af sorg. Vi har forståelse for den personlige sfære, vi træder ind i som bedemænd.
Borgere i Grenaa, Ryomgård, Syddjurs og Norddjurs er glade for at benytte os, fordi vi har mange års erfaring, og et stort lokalkendskab, og fordi vi vægter respekten af den afdøde og dennes familie højt.
Hos os får du kvalificeret hjælp og rådgivning i forbindelse med en forestående bisættelse, og vi står til rådighed døgnet rundt.